Om Fysio – Mammae Care

Fysioterapeut
Sara Juul Pedersen
Jeg er fysioterapeut med 17 års erfaring og har gennem størstedelen af min karriere behandlet både kræft- og neurologiske patienter.
Jeg har særligt speciale inden for kvinder med brystkræft, herunder kvinder, der har fået foretaget mastektomi (fjernelse af brystet) eller lumpektomi (brystbevarende operation med fjernelse af knude).
Jeg lægger stor vægt på at møde den enkelte med nærvær, tryghed og faglighed. Jeg har solid klinisk erfaring med rehabilitering, senfølger og de kropslige forandringer, der kan opstå efter et kræftforløb.
Jeg arbejder altid med udgangspunkt i den enkelte patients behov og ressourcer.
Om klinikken
Hos Fysio-Mammae Care møder du et roligt og trygt behandlingsrum for kvinder, som har fået fjernet en knude eller hele brystet i forbindelse med brystkræft – og som får eller har fået strålebehandling og/eller kemobehandling.
Oplever du stramninger, spændinger, smerter eller lymfestrenge omkring brystet, flanken eller ryggen, kan jeg hjælpe dig.
Behandlingen tager udgangspunkt i manuel vævsbehandling, nænsom udspænding og enkle, målrettede træningsøvelser, som tilpasses netop din krop og dit behandlingsforløb.
Du kan få tilskud, hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark.
Hvad jeg kan hjælpe dig med i et specialiseret behandlingsforløb:
- Eftervirkninger fra operation:
Lindring af de gener og smerter, der kan opstå efter dit indgreb.
- Målrettet arvævsbehandling:
Jeg forebygger stramninger og arbejder aktivt med at gøre dit arvæv blødt og smidigt.
- Forberedelse til strålebehandling:
Jeg sikrer, at din krop har de bedste forudsætninger for at komme så skånsomt som muligt gennem dit stråleforløb.
- Behandling af stråleskadet væv:
Jeg løsner op i hårdt væv og forebygger fremtidig stivhed, så du kan genvinde din bevægelighed.
- Redskaber til selvhjælp:
Du får konkrete redskaber, så du selv kan arbejde videre og udføre en stor del af øvelserne hjemme.
Hvorfor føles brystkassen stram som en brynje?
Mange patienter beskriver en følelse af at bære en stram brynje eller et “bredt tøndebånd” omkring brystet, som gør det svært at bevæge sig frit.
Forklaringen findes ofte i bindevævet. Efter en mastektomi eller strålebehandling opstår der arvæv og vævsforandringer, som betyder, at vævet ikke længere bevæger sig optimalt. Når jeg undersøger og behandler, ser jeg næsten altid, at det naturlige “glid” mellem vævslagene omkring brystkassen er nedsat.
Våddragten der strammer
Man kan forestille sig, at bindevævet er som en våddragt, der dækker hele kroppen. Hvis denne våddragt pludselig klistrer sig fast ét sted, påvirker det hele dragtens smidighed. Det skaber et skævt træk gennem kroppen, som kan mærkes langt væk fra selve brystet – simpelthen fordi “våddragten” ikke længere kan give sig, som den skal.
Målet med min behandling er at genskabe dette glid, så “brynjen” løsnes, og din krop igen kan bevæge sig frit og ubesværet.
Lymfestrenge
Lymfestrenge i armhulen kan føles som stramme strenge under huden, der begrænser din bevægelighed og gør det svært at strække eller løfte armen helt. Den nedsatte mobilitet kan besværliggøre hverdagen og skabe udfordringer før strålebehandling, hvor det ofte er nødvendigt at kunne hvile armen over hovedet.
Ud over de fysiske begrænsninger er strengene ofte ømme og forbundet med smerte ved berøring.
Praktisk
Du kan booke tid via book-knapperne på siden eller via direkte link her.
Du er også velkommen til at kontakte klinikken på mail sara@fysiomammae.dk eller telefon +45 22 43 29 69, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til booking.
Klinikkens adresse er: